Fri fragt over 295,- ellers 25,-

Fri fragt over 295,- ellers 25,-

Dag-til-dag levering

Dag-til-dag levering

Kvalitet til lavpris

Kvalitet til lavpris

Bedst bedømte

Bedst bedømte

Søvnbesvær

En god nattesøvn har stor betydning for både vores fysiske og mentale velvære, men desværre er det noget, som mange mennesker ikke oplever regelmæssigt. Urolig søvn kan skyldes mange ting, og det kan være både belastende og frustrerende.
Heldigvis findes der flere plantebaserede ingredienser og kosttilskud, der kan hjælpe med at skabe ro og støtte en sund søvnrytme, så du kan vågne op føle dig udhvilet og energisk.

Hvorfor oplever man søvnbesvær? | Naturlige midler til en bedre søvn | Gode råd til en bedre nattesøvn

Hvorfor oplever man søvnbesvær?

Perioder med søvnbesvær eller urolige nætter er velkendte for de fleste af os. Der kan være mange forskellige årsager og forklaringer på, at man har udfordringer med søvnen. Det kan være alt fra tankemylder, bekymringer, arbejdsmæssig overbelastning, stress eller andet.

Det er almindeligt at opleve perioder med søvnbesvær, men i længden kan det påvirke både dit fysiske og mentale velbefindende og gå udover din energi på arbejdet og derhjemme. Heldigvis findes der nogle ting, du selv kan prøve af og forhåbentlig finde noget, der virker for dig.

Naturlige midler til en bedre søvn

Der findes forskellige naturlige midler, der kan støtte en bedre nattesøvn. Hvis du oplever at have svært ved at falde i søvn, vågner om natten, eller har tankemylder, bør du tage et kig på nogle af naturens mange urter. Herunder har vi lavet en oversigt over, hvilke ingredienser der særligt er kendt for at have positiv virkning på nattesøvnen samt hvad de kan bidrage til:

Citronmelisse og kamille

  • Afslappende virkning
  • Beroliger og reducerer spændingshovedpine
  • Hjælper mod ømhed og smerter
  • Lindrer spændinger og angst

Grøn te

  • Beroligende og afslappende virkning
  • Fremmer en følelse af afslapning og velvære

Baldrian

  • Beroligende og afslappende virkning
  • Godkendt naturlægemiddel mod uro og søvnbesvær

Humle

  • Har en søvndyssende effekt
  • Kan fremme en dybere og roligere søvn
  • Kan modvirke rastløshed

Magnesium

  • Beroligende og afslappende virkning
  • Beroliger nervesystemet
  • Afhjælper uro i muskler

Gode råd til en bedre nattesøvn

Der findes mange gode råd til, hvordan du kan optimere din søvn. Herunder har vi samlet 5 råd til, hvad du selv kan gøre. Nogle af dem er sandsynligvis allerede en del af din rutine, men måske opdager du et punkt, du kan optimere på, for at skabe bedre rammer for din søvn.

1. Undgå koffein og alkohol sidst på dagen

Cola, kaffe og energidrikke indeholder koffein, som virker opkvikkende på kroppen og kan gøre, at du får sværere ved at falde i søvn om aftenen. Alkohol kan gøre din søvn urolig og føre til, at du bliver afbrudt i din søvn og vågner om natten.

2. Slap af inden sengetid og undgå lys fra skærme

Forsøg at undgå krævende hjemmearbejde eller at løse dagens problemer lige inden sengetid, men slap i stedet af med et varmt bad, musik eller lignende. Hvis du oplever tankemylder, så lav en tankeliste og løs det dagen efter. Det kan derudover være en god idé at udskifte telefonen med en bog lige inden sengetid. Lyset fra skærme (computer, tv, tablet, telefon) kan påvirke din døgnrytme.

3. Stabil døgnrytme

At have en stabil døgnrytme, hvor du står op og går i seng nogenlunde samme tid hver dag (også i weekenderne), vil gøre, at din krop og hjerne er mere forberedt på, hvornår det er tid til at sove.

4. Vær fysisk aktiv

At bevæge kroppen og få regelmæssig motion kan have en positiv indvirkning på søvnkvaliteten og søvnlængden. Fysisk aktivitet frigiver endorfiner, også kendt som "lykkehormoner", der kan give dig en dybere søvn, hvor kroppen gennemgår vækst, reparation og restitution.

5. Hav et godt sovemiljø

Det kan være lettere at falde i søvn, hvis dit sovemiljø er optimalt. Temperaturen i dit soveværelse skal være tilpas, så det ikke forstyrrer din søvn. Du kan bruge gardiner for at gøre rummet mørkt og ørepropper for at mindske forstyrrelser.

Brug for hjælp?

Har du et problem med din ordre, et spørgsmål til et produkt eller andet? Du er altid velkommen til at kontakte os.

Følg os og få inspiration her